• Varevogn kørte op i Kombardo-bus i alvorlig ulykke

    来源: BDK Borsnyt / 21 4月 2025 03:16:18   America/New_York

    Føreren af en varevogn er kommet alvorligt til skade, da han mandag morgen kørte op i bagenden af en bus Sydhavnen i København. Det fortæller vagtchef Henrik Stormer fra Københavns Politi, der fik anmeldelsen klokken 07.52. Ulykken skete på P. Knudsens Gade i Sydhavn, da varevognen kørte op i bagenden af en bus fra Kombardo Expressen. - Vi formoder, at man (føreren af varevognen, red.) har overset, at der var rødt lys, siger Henrik Stormer. Den 40-årige fører af varevognen er bragt til behandling på Rigshospitalet. Han er kommet alvorligt til skade, men umiddelbart ikke i livsfare. Politiet har foretaget undersøgelser på ulykkesstedet, og der er åbnet for trafikken igen. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/indland/varevogn-koerte-op-i-kombardo-bus-i-alvorlig-ulykke
分享